Fuldmuret, langstrakt villa

Vedligeholdelsesfri lavenergibolig + gæsteanneks

”Vi vil gerne kunne være ude det meste af året eller i hvert fald føle, at vi er det”.

Det var familiens største ønske til deres nye villa på den lange smalle grund på 14 x 90 meter ud mod vandet.

”Og, så er det også vigtigt, at der er plads til flygel ved køkkenet, for jeg spiller altid for min kone, når hun tryller i køkkenet”.

Mest mulig udsigt til vandet og leverum for familien kaldte på en langstrakt bygningskrop, der lukker naturen ind i alle rum.

Små overdækkede terrasser og en stor terrasse med elektrisk pergola, der giver læ for regn og kan filtrere lyset på de varme dage, gør husets udearealer brugbare hele året.

Familien ønskede et levehus, hvor de ikke skal passe på sårbare materialer. Derfor er huset helmuret i mursten og brændt træ, som kræver minimum af vedligeholdelse og samtidig er vejrbestandige materialer, som kan tåle at være i første parket til det store hav.

Indenfor er de helmurede vægge filsede, som gør, at væggene kan optage og afgive både fugt og varme og derved sørge for et godt indeklima.

Familien bader gerne året rundt. Derfor nyder de deres udebruser, som er placeret i forbindelse med deres indendørs brus.

Huset er bygget med klinkegulve hele vejen, så børn og gæster kan gå ind og ud med sko på, som de ønsker. For alle skal føle sig velkomne i den lange villa med udsigt til vandet.

 

Boligen er tegnet af:  Arkitekt Karina Søgaard, daværende partner i Novaform ApS

Projekteret af: Bygningskonstruktør Dennie Lieb Petersen for Novaform ApS

Størrelse

180 m2 bolig +
overdækkede terrasser
Carport + Skur
50 m2 Gæsteanneks

Lokation

Sjælland,

Danmark

Opførelsesår

2020

Entreprenør

Fagentreprise

Materialevalg

Facadematerialer

Muret facade

Randers Tegl RT515

Lette Facader

Sort træ

Indvendige vægge

Filtset murværk