Recirkulerende Bruser

Jeg ELSKER lange brusebade – især efter vinterbadning. Men lange bade er altid lig med dårlig samvittighed. Derfor har jeg undersøgt muligheden for recirkulerende brusesystemer og planlægger at investere i Orbital Shower – formentlig kombineret med REwater.

Orbital Shower System recirkulerer og renser badevandet, så man sparer op til 90% af badevandet.

I følge Sparenergi, så bruger man med en almindelig bruser 10-20 liter vand i minuttet, mens en vandbesparende bruser kan sænke dit vandforbrug til 6-10 liter i minuttet. Med den recirkulerende bruseenhed regner jeg med at vi kan spare op til 9-18 L/minut.

Bagsiden ved den vand- og energibesparende bruser, er at den kører på én bruser. Vi kommer til at have 2 badeværelser, og prisen gør at vi kun installerer apparatet på det en af de to badeværelser. Så hvis vi skal tage lange bade, – så må det blive på 1.sal. Værre er det jo heller ikke…

I det hele taget skal man nok ikke installere vandsparesystemet alene med henblik på at spare $ – men gøre det, hvis man vil være med til at passe på vores rene drikkevand.

Orbital System har brugt for afkalkning af vandet. Da vi boede på Vesterbro havde vi BWT anlæg. Jeg synes at drikkevandet kom til at smage dårligere af det, så jeg vil meget gerne finde en anden god løsning. Kun ca. 3% af klodens vand er ferskvand, hvoraf 3/4 er bundet i is og sne. Så jeg forstår heller ikke helt hvorfor vi skulle køre vores rene drikkevand igennem et BWT anlæg og tilføre salt til vores drikkevand?

Vi kigger derfor på REwater.

Kommenter gerne hvis du har gode inputs til mine tanker om emnet.

Kilder:
Danskernes vandforbrug i badet:
Så meget ekstra koster varmt vand:
Orbital Systems bruser:
Sparebrusere lover ikke hvad de holder: